Mange af os husker endnu, hvordan vi i skoletiden sad sent oppe aftenen før stilen skulle afleveres og kæmpede for at få denne gjort færdig, så den kunne blive afleveret til tiden. Selv om man naturligvis stadigvæk kan havne i en tilsvarende situation, så er der imidlertid ofte store tidsmæssige fordele forbundet med at være i god tid.
Når man har mulighed for at være i god tid, bør man forsøge at være det. Således vil man ofte kunne gennemføre opgaver væsentligt hurtigere, hvis bare man er opmærksom på at få opgaver påbegyndt – ikke afsluttet, men påbegyndt væsentligt tidligere. Står du f. eks. med et tilbud eller en teknisk forespørgsel, som du skal have gjort færdig til aflevering om en uge, vil det ofte kunne betale sig hurtigt at danne sig et overblik over opgavens indhold for så at sætte evt. forespørgsler, uddelegering m.v. i gang her og nu.
Når alternativet er at vente til sidste øjeblik, er dine muligheder for at delegere og trække på hjælp fra andre, der måske besidder særlig viden herom, begrænsede. Er du f. eks. afhængig af en bestemt teknikers særlige viden, er det jo nemmere for teknikeren at få det stoppet ind i hans program, hvis han har flere dage, end hvis han skal svare i eftermiddag. Kan han ikke hjælpe dig her og nu, må du jo straks på jagt efter en anden tekniker, som har den pågældende viden. Så begynder det at trække ud, fordi inden du har identificeret, hvem der så kan hjælpe dig og vedkommende kan afse tid i sin kalender, begynder sagsbehandlingstiden og stressniveauet for alvor at vokse. Så risikerer du at skulle bruge væsentlig mere tid, end hvis du havde været i god tid.